Bag om researchen: sådan arbejder vi med spørgsmål og kilder

Når en ny kursist kommer til, har hun ofte et emne, men ikke et spørgsmål. Emnet kan være energiforsyning, boligpriser eller et lovforslag. Det er for bredt til at researche, fordi man ikke ved, hvornår man er færdig. Vi begynder derfor med at omskrive emnet til et spørgsmål, der kan besvares.

Jeg beder kursisterne skrive tre versioner af det samme spørgsmål, hver med en anden afgrænsning i tid, sted eller perspektiv. Ofte opdager de selv, at den første version rummer en antagelse, de ikke har undersøgt. Et spørgsmål som hvorfor er det blevet så dyrt forudsætter, at det er blevet dyrt, og at der er én forklaring.

Først når spørgsmålet står klart, giver det mening at åbne en eneste kilde. Det sparer timer, og det gør senere valg lettere at forsvare over for en læser.

• Skriv emnet som et spørgsmål, der kan besvares
• Find antagelsen, der gemmer sig i formuleringen
• Afgræns i tid og sted, før du søger

På kurset arbejder vi med et enkelt arbejdsark, som du kan lave i et almindeligt tekstdokument. Det har fire kolonner: hvad jeg påstår, hvor jeg har det fra, hvor sikker jeg er, og hvad jeg mangler at undersøge. Det lyder banalt, men det er her, de fleste forløb vinder eller taber tid.

Hver linje i arket er én oplysning, ikke ét afsnit. Når en oplysning kommer fra en enkelt kilde, står det der. Når to kilder er uenige, får de to linjer side om side. Den, der bagefter skal skrive, kan se præcis, hvor grundlaget er tyndt.

Mange kursister er overraskede over, hvor mange linjer der ender med at stå som endnu uafklaret. Det er ikke en fejl i arbejdet. Det er netop meningen: arket skal vise grænsen for din viden, så du ikke skriver ud over den.

• Fire kolonner: påstand, kilde, sikkerhed, mangler
• Én oplysning pr. linje, aldrig et helt afsnit
• Uenige kilder får hver sin linje

Kildesøgning ligner let en tilfældig gåtur. Man læser en artikel, klikker videre, og efter en time har man ti faner åbne og ingen overblik. Vi sætter derfor en ramme: før du søger, skriver du ned, hvilke slags kilder spørgsmålet kræver. Et spørgsmål om lovgivning kræver lovtekst og forarbejder, ikke kun omtale.

Jeg opfordrer til at starte tæt på kilden og arbejde udad. Find først det oprindelige dokument, den oprindelige måling eller den oprindelige udtalelse. Læs derefter, hvordan andre har gengivet det. Forskellen mellem original og gengivelse er ofte det mest interessante, du finder.

Hold også en logbog over dine søgninger, med datoer og søgeord. Den gør det muligt at gentage arbejdet eller forklare en kollega, hvorfor en bestemt kilde ikke kom med.

• Bestem kildetyperne, før du søger
• Start ved originalen, læs gengivelserne bagefter
• Før logbog over søgeord og fund

Det sværeste i research er ikke at finde noget. Det er at holde fast i, hvor sikkert det du har fundet faktisk er. Vi bruger tre enkle mærkater i arbejdsarket: bekræftet, sandsynligt og uafklaret. Bekræftet kræver mindst to uafhængige kilder eller et originaldokument.

Uafhængige betyder, at kilderne ikke bare har skrevet af efter hinanden. Det tjekker vi ved at spore, hvem der først har bragt oplysningen. Ofte skrumper fem kilder til én, når man følger trådene tilbage.

Mærkaterne kan ændre sig undervejs. Noget sandsynligt bliver bekræftet, og noget bekræftet bliver nuanceret, når en ny kilde dukker op. Det er et godt tegn, ikke et nederlag. Du skal kunne sige til en læser: dette ved vi, dette tror vi, og dette ved vi ikke endnu.

• Tre mærkater: bekræftet, sandsynligt, uafklaret
• Spor oplysningen tilbage til den første kilde
• Opdater mærkaterne, når nyt materiale kommer til

Når kursisterne afleverer et researcharbejde, læser jeg ikke først den færdige tekst. Jeg læser arbejdsarket og logbogen. Det viser, hvordan du er nået frem, og det er der, jeg kan hjælpe mest. En pæn tekst kan hvile på et løst grundlag, og et rodet udkast kan have et solidt fundament.

Min skriftlige respons peger typisk på tre ting: om spørgsmålet er blevet skarpere undervejs, om kilderne dækker det, spørgsmålet kræver, og om de uafklarede punkter er blevet ærligt markeret. Jeg skriver konkrete forslag til næste skridt frem for generelle vurderinger.

Mange oplever, at feedbacken ændrer deres vaner hurtigt. Efter et par opgaver begynder de selv at stille mine spørgsmål, mens de arbejder, og så er metoden begyndt at sidde i hænderne.

Her midt i efteråret sidder kursisterne typisk med deres første egne forløb. En kursist undersøgte for nylig, hvordan en lokal sag var blevet beskrevet i flere medier. Hun troede, at hun havde fundet seks kilder. Efter sporingen var der to selvstændige.

Det gjorde hende først lidt modløs, men hendes arbejdsark blev bedre af det. Hun kunne nu pege på, hvilke dele af forløbet der var dokumenteret, og hvilke der kun var gentaget. Hendes forklaring blev kortere, men betydeligt mere pålidelig.

Sådan ser et normalt forløb ud: færre sikre fakta end forventet, flere åbne spørgsmål, og en klarere fornemmelse af, hvad en læser kan stole på. Det er netop den ro i arbejdet, vi gerne vil give dig med herfra.