Hvad betyder det at forklare uden at forenkle for meget

I forklarende skrivning hører man ofte, at en tekst skal være klar uden at være forenklet for meget. Det lyder som en selvfølge, men det er en af de sværeste afvejninger i faget. Klarhed handler om, hvor let læseren kan følge dine tanker. Forenkling handler om, hvor meget af sagen du har skåret væk undervejs. De to ting hænger sammen, men de er ikke det samme.

En tekst kan være meget klar og samtidig forkert, fordi alle forbehold er fjernet. Omvendt kan en tekst være korrekt i hver sætning og alligevel uforståelig, fordi den forudsætter viden, læseren ikke har. Din opgave som skribent er at finde stedet mellem de to.

Jeg møder begrebet hver gang, kursister afleverer deres første forklarende tekst, og derfor er det værd at tage det ned på jorden med konkrete eksempler.

Når du skriver, vil du gerne have læseren med. Derfor kortere sætninger, færre fagord og et tydeligt forløb. Men hver gang du dropper et ord eller en detalje, mister du måske noget af det, der gør sagen korrekt. Det er ikke en fejl at kappe noget væk, men du skal vide, hvad du kapper, og kunne forsvare det.

Et godt hjælpespørgsmål er: ville en, der kender emnet godt, nikke genkendende, eller ville vedkommende sige, at det ikke er helt sådan? Hvis svaret er det sidste, har du forenklet for meget. Hvis en nybegynder ikke kan følge med, har du til gengæld ikke forklaret nok.

Det er en afvejning, ikke en regel med et enkelt rigtigt svar. Derfor øver vi den på konkrete tekster og ikke gennem teori alene.

• Klarhed handler om læserens vej gennem teksten
• Nøjagtighed handler om, at sagen stadig holder
• Begge dele skal være til stede, ikke den ene på bekostning af den anden

Det første tegn er, at alle forbehold er væk. Ord som formentlig, ifølge og indtil videre er ikke pynt. De fortæller læseren, hvor sikker grunden er. Fjerner du dem alle, får teksten en selvsikkerhed, som sagen ikke bærer.

Det andet tegn er, at en årsag står som den eneste, selvom flere ting spillede ind. Komplekse forløb har sjældent én forklaring, og en tekst, der peger på en enkelt synder, er ofte kortere end sandheden.

Det tredje tegn er, at et begreb er skiftet ud med et dagligdags ord, der betyder noget lidt andet. Det føles venligt over for læseren, men det sår tvivl senere, når han eller hun møder det rigtige begreb andre steder.

• Forbehold og usikkerhed er fjernet
• En enkelt årsag står alene
• Et fagord er erstattet af et ord med anden betydning

Et fagord behøver ikke fjernes. Ofte er det bedre at beholde det og forklare det første gang, det optræder. Skriv ordet, og giv derefter en kort forklaring i en bisætning eller en anden sætning. Så får læseren både ordet og meningen, og du kan bruge ordet videre uden at stoppe op igen.

Pas på med at forklare med et ord, der er lige så svært. Og pas på med eksempler, der er så særlige, at de forvrider billedet. Et godt eksempel er typisk, ikke spektakulært.

I vores øvelser beder jeg ofte kursisterne om at forklare det samme begreb to gange: først til en, der ikke kender emnet, og så til en, der gør. Forskellen mellem de to versioner viser tydeligt, hvad der er blevet skåret væk, og om det var fornuftigt.

Det er svært at se sin egen tekst udefra. Du ved, hvad du mener, og derfor læser du ofte det ind, der ikke står der. En anden læser opdager hurtigt, hvor tråden knækker, eller hvor et spring i logikken er blevet usynligt for dig.

På kurset får du skriftlig respons på dine tekster. Den peger på steder, hvor du er blevet for kort, og steder, hvor du forklarer det samme to gange. Den fortæller dig ikke, hvad du skal mene, men hvordan teksten virker på en læser.

Over tid lærer du at stille de samme spørgsmål til dig selv, før du afleverer. Det er målet: at du bliver din egen første kritiske læser.

• Respons viser, hvor læseren falder fra
• Du får sammenligningsgrundlag mellem flere udkast
• Du lærer at spørge dig selv, før andre skal gøre det

Vælg et emne, du kender godt, for eksempel hvordan en lokal beslutning blev truffet, eller hvordan et system fungerer. Skriv fem sætninger til en ven, der intet ved om det. Skriv derefter de samme fem sætninger til en, der arbejder med emnet dagligt.

Læs de to versioner side om side. Hvad har du udeladt i den første? Hvad ville den kyndige læser savne? Er der noget, du udeladte, som faktisk burde stå med, selv for nybegynderen?

Øvelsen tager en halv time og kræver ingen forberedelse. Den viser dig dit eget mønster: skriver du typisk for fladt eller for tæt? Det er den viden, du skal arbejde videre med.