Sådan bygger vi en kildeoversigt, før vi skriver en eneste sætning

Når vi underviser i kildesammenligning, begynder vi med det mest almindelige redskab, vi har: et opdelt ark, som kursisten udfylder i hånden eller i et almindeligt tekstdokument. Det kan virke gammeldags, men det tvinger dig til at stoppe op ved hver kilde, i stedet for at læse videre og håbe, at du husker forskellene bagefter. Arket har en række for hver kilde og få kolonner: hvem står bag, hvad ønsker afsenderen, hvad hviler påstanden på, og hvornår er den skrevet.

Jeg er Anders, og jeg har set mange kursister springe over netop dette trin, fordi det føles langsomt. De fleste fortryder det senere, når de skal finde ud af, hvorfor to kilder siger forskelligt om det samme forløb. Med arket kan du pege på præcis den kolonne, hvor uenigheden opstår. Det gør samtalen med underviseren konkret, og feedbacken bliver til noget, du kan bruge med det samme.

• Én række pr. kilde, aldrig to kilder i samme felt
• Korte stikord i stedet for hele sætninger
• Plads til en kolonne med dine egne spørgsmål

Til hver kilde stiller vi de samme tre spørgsmål i samme rækkefølge. Hvem er afsenderen, og hvad har vedkommende at vinde eller tabe ved, at du tror på teksten? Hvad bygger kilden selv på, altså er der tale om førstehåndsoplysninger, en gengivelse af andres arbejde eller en vurdering? Og hvor tæt er kilden på det, den beskriver, i tid og i sted? Spørgsmålene er enkle, men de udelukker de fleste hurtige konklusioner.

Det vigtige er, at du svarer skriftligt og ærligt, også når svaret er, at du ikke ved det. Et blankt felt er en nyttig oplysning. Det viser, hvad du endnu mangler at undersøge, og det forhindrer dig i at fylde huller med antagelser. Mange kursister opdager i den uge, at de har stolet mest på de kilder, der var lettest at læse, og ikke på dem, der stod tættest på sagen.

• Afsender og formål: hvem taler, og hvorfor
• Grundlag: hvad bygger påstanden på
• Nærhed: hvor tæt var kilden på begivenheden

I kurset arbejder vi med materiale, som du selv finder, og med et lille udvalg, vi stiller til rådighed til øvelserne. Det kan være avisartikler, rapporter, offentlige dokumenter, referater og interviewudskrifter. Vi anbefaler, at du udskriver mindst nogle af dem. Når du kan lægge to sider ved siden af hinanden og trække streger mellem de steder, hvor de svarer til eller modsiger hinanden, ser du mønstre, som en skærm let skjuler.

Vi beder dig ikke om at vælge følsomme eller opsigtsvækkende emner. Tværtimod får du mest ud af et emne, hvor der findes flere rimelige synspunkter, og hvor uenigheden handler om tal, rækkefølge eller tolkning. Et lokalt byggeprojekt, en ændring i en regel eller en historisk begivenhed er oplagte. Det vigtigste er, at du kan skaffe mindst fire kilder af forskellig art, så sammenligningen har noget at arbejde på.

• Mindst fire kilder af forskellig art
• Gerne en primær kilde som dokument eller referat
• Udskrifter, du må skrive i og understrege

Når skemaet er udfyldt, flytter vi blikket fra de enkelte kilder til forskellene mellem dem. Vi markerer med farver, hvor to kilder er enige, hvor de er uenige, og hvor kun den ene siger noget. Det sidste er ofte det mest lærerige. En udeladelse kan være tilfældig, men den kan også afsløre, hvad afsenderen finder vigtigt. Du skriver derefter et kort notat på en halv side, der beskriver uenighederne uden at afgøre dem.

Det er en bevidst begrænsning. Mange vil gerne hurtigt udpege en vinder, men i forklarende arbejde er det ofte mere redeligt at vise, hvorfor kilderne peger forskelligt, og hvad der skulle til for at afgøre det. Notatet bliver senere en del af kildelisten i den afsluttende opgave, så det arbejde, du gør her, bliver brugt igen og ikke ligger som en isoleret øvelse.

• Farvekoder for enighed, uenighed og tavshed
• Et notat på en halv side uden at kåre en vinder

Metoden gør ikke en kilde sand eller falsk. Den gør dig bedre til at se, hvad en kilde kan bære, og hvad den ikke kan. Der er stadig sager, hvor du efter grundigt arbejde må skrive, at spørgsmålet er uafklaret. Det er ikke et nederlag, og vi lærer dig at formulere det klart, så læseren forstår, hvor grænsen går, og hvorfor du stopper netop der.

Du kan forvente at bruge nogle timer på skemaet i begyndelsen og at gå hurtigere frem, efterhånden som spørgsmålene bliver en vane. De fleste kursister siger, at de efter få uger læser avisen anderledes, fordi de automatisk leder efter afsender og grundlag. Det er et realistisk udbytte, og det er det, vi kan stå inde for. Resten afhænger af, hvor meget du øver dig mellem undervisningsgangene.